Om Os

Doing Good Better

Social Foodies er en værdidrevet virksomhed. Vi tilbyder vores kunder lækre smagsoplevelser, hvor vi ikke går på kompromis med kvalitet eller social bæredygtighed. Vi kalder det Doing Good Better. Du får en lækker smagsoplevelse og andre mennesker sikres bedre levevilkår.

Vi er madelskere, som arbejder for at udvikle unikke smagsoplevelser, fremme tilgangen til friske råvarer og forbedre forholdene for småbønderne i Afrika. Her tales der til hjertet, hjernen og maven i samspil med udviklingen af bæredygtige og sociale projekter. Social Foodies er engageret både i produktionen af råvarerne og den efterfølgende forarbejdning.

Value For Many

Vores mission er at være med til at bekæmpe ulighed i de globale fødevarekæder. Vores produkter skal skabe værdi for så mange som muligt. Derfor arbejder vi for, at de mennesker, der dyrker og forarbejder vores råvarer, sikres en god pris eller et ordentligt job, med gode løn- og arbejdsforhold.

Vores fokus er især på småbønder og lønarbejdende i Afrika, fordi de ofte får en alt for lav pris for deres råvarer eller en for lav løn med dårlige arbejdsforhold. Det vil vi lave om på! Vi iværksætter vores egne råvare-projekter i Afrika eller udvælger leverandører der gør. Vi kalder det Value for Many.

Vi kan ikke nå vores mål alene, og derfor er vi meget stolte af vores ansvarsbevidste kunder, som via deres køb, sikrer grundlaget for vores arbejde. Det er også grunden til, at vi samarbejder med ligesindede virksomheder, vidensinstitutioner og NGO’er i Danmark og i udlandet. 

Vores Social Foods Principper

Læs mere om vores tilgang til råvarer og vores 5 kerneprincipper.

 

Social Foods

Historien Bag

Læs mere om hvordan Social Foodies blev til.

 

Vores historie

Socialt afkast, også i Danmark

Med vores motto Value For Many forsøger vi altid at skabe et positivt socialt afkast i Danmark.

Pakning af vores nødder hos Thorshøjgård

Vi har i samarbejde med denne socialpædagogiske døgninstitution etableret et nødde-pakkeri. Her kan unge med særlige behov få en mulighed for at lave et stykke reelt arbejde, og se det stå i vores butikker. 

Læs mere om Thorshøjgaard her: thorshoejgaard.dk 

FRAK pakker

Når vi har store pakkeopgaver samarbejder vi med FRAK, et socialt initiativ for udsatte unge i København.

FRAK udvælger en gruppe unge mennesker fra fællesskabet, som kommer ud til vores produktion og hjælper os med at pakke. Dette er en god mulighed for dem, da de udover at tjene deres egne penge, også er med til at gøre noget for andre. Gennem produkternes historie får de også et indblik i livet for de sydafrikanske medarbejdere, som laver den chokolade de pakker.