Fri fragt ved køb over 250 kr. - Gælder ikke ved leje af isdisk.

Honning

Fra Tanzania

EN SOCIAL FOOD

Vi har gjort det nemt for dig at købe og nyde vores produkter med god samvittighed. Vi har nemlig brugt tid og energi på, at sikre os at vores Social Foods er dyrket og forarbejdet ansvarligt.

Råvaren

Honning laves af bier, der samler nektar fra især blomster. Honningens konsistens og smag afhænger af hvilke planter, der har været i nærområdet af bien. Honningen indeholder vitaminer og mineraler, i modsætning til sukker.

Vores honning stammer fra bier der bor på Franks farm Highlands Organic, som ligger i bjergene i et område af Tanzania, hvor jorden er meget frugtbar, og hvor der er masser af vand. Bierne er en naturlig og nødvendig del af økosystemet på Franks skovlandbrug. Bierne spiser sig primært mætte i blomsterne fra avocado, chili, græskar, ananas, banan, chia og vilde skovblomster. Denne kombination giver en mørk og karakterfuld flydende honning. Den har noter af frugter og nødder med en mild sødme.

HVEM HAR AVLET DEN?

Bierne bliver avlet af Frank på hans økologiske landbrug og indgår i økosystemet på farmen Highlands Organic.

Frank har mere end 20 års erfaring med økologi, og alle råvarerne på Highlands Organic bliver dyrket økologisk samt med respekt for naturen og biodiversiteten. 

Frank sikrer sine medarbejdere en god løn, gode arbejdsforhold og skaber dermed økonomisk vækst i hans lokalområde. 

Frank er også formand for en andelsforening af småbønder i området, hvor han blandt andet spreder budskabet omkring økologi og forretningsmuligheder.

HVEM HAR LeVERET DEN?

Honningen er produceret af Frank og leveret af BoaVida, en dansk virksomhed, der har et tæt samarbejde med Frank. BoaVida er en virksomhed med ekspertise i økologiske løsninger til fødevarevirksomheder. BoaVida har investeret i Franks landbrug og har blandt andet hjulpet ham med at finansiere udvidelsen af hans græskar produktion og etablere et nyt pakkehus til hans produkter. BoaVida arbejder hårdt for at skaffe et marked for Franks råvarer og har Social Foodies som et trofast kunde.

Smag Den

Smag honningen i vores müslibar og vores honningristet müsli. Du kan også købe den rene honning på glas i webshoppen eller i en af vores cafe-butikker.