Fri fragt ved køb over 250 kr. - Gælder ikke ved leje af isdisk.

Vanilje

Fra Uganda

EN SOCIAL FOOD

Vi har gjort det nemt for dig at købe og nyde vores produkter med god samvittighed. Vi har nemlig brugt tid og energi på, at sikre os at vores Social Foods er dyrket og forarbejdet ansvarligt.

RÅVAREN 

Vaniljestænger er frugten, der vokser på vaniljeorkideen. Når orkideen blomstrer, skal man manuelt befrugte den for at få den til at sætte frugten, som bliver til de velsmagende vaniljestænger. Orkide blomsten er kun klar til befugtning én dag per høst og derfor skal man holde tæt øje med sine vanilje planter op til befrugtningstidspunktet. Efter vaniljestængerne er høstet skal de tørres i en tidskrævende process, hvor man skiftevis fermenterer stængerne i stoftæpper og lægger dem ud for at tørre i solen. Smagen af vanilje kommer fra stoffet vanilin, der sidder i vaniljens skal. For at få smagen af vanilje overført fra skallen til kornene i stængerne, skal man anvende en kompliceret tørringsprocesss. Tørringsprocessen kan tage op til 6 måneder og er utrolig vigtig for at sikre kvaliteten. Vanilje er et af verdens mest populære krydderier og til tider lige så dyrt som sølv.

Vores vanilje er fra Uganda og af typen Planiforlia, også kendt som bourbon vanilje. Vaniljen har en dyb og aromatisk smag med toner af blomme. Den er sprængfyldt af de dyrebare vaniljekorn.

HVEM HAR DYRKET DEM?

Vores vanilje er dyrket af småbønder fra Uganda. De fleste af småbønderne bor i Port Fortal i det vestlige Uganda. Småbønderne dyrker deres vanilje i skovlandbrug på under fem hektar og har dyrket vanilje i mange år. De har udfordringer med få økonomiske ressourcer, der gør det svært for dem at optimere deres produktion og forretning. Derudover kæmper de med problemstillinger omkring klimaforandringer med ændrede regnsæsoner. Når priserne på vanilje stiger på det internationale marked, kæmper småbønderne ligeledes med tyveri af vaniljen direkte fra planterne på deres farme.

HVEM HAR LEVERET DEM?

Social Foodies´ søsterselskab Social Vanilla, leverer vaniljen. Social Vanilla er en værdidrevet virksomhed, der arbejder for at forbedre vanilje industrien. Social Vanilla vil give magten tilbage til de ugandiske småbønder og sikre, at lokalsamfundene får mere værdi ud af vaniljens værdikæde. Samtidig arbejder de for at højne kvalitetsniveauet for vanilje fra Uganda. Med de rigtige dyrknings- og forædlingsmetoder har ugandisk Bourbon vanilje potentialet til at blive en af verdens bedste.

Social Vanilla sikrer at småbønderne får en høj markedspris, der lever op til Fair Trades Living Wage Price Reference. Prisen skal sikre, at dyrkningen af vanilje er økonomisk bæredygtigt for småbønderne. Social Vanilla forudbetaler småbønderne hvilket skaber tillid og en forsikring af deres indkomst. 

Vaniljen bliver tørret og fermenteret lokalt i Uganda af Nillavan, en socialt ansvarlig og kvalitetsbevidst virksomhed. Nillavan tilbyder rentefrie lån til småbønder og hjælper dem med høsten. Dette sikrer, at Social Vanilla altid ved, hvem der har dyrket vaniljen og hvordan den er blevet dyrket. Vanilje tyveri og børnearbejde er et kæmpe problem i industrien, hvilket kan undgås med denne fremgangsmåde.

I samarbejde med den danske NGO Verdens Skove sætter Social Vanilla fokus på miljøvenlige dyrkningsmetoder. I samarbejdet arbejdes der på skov-landbrugssystemer og intercropping modeller, der sikrer øget biodiversitet, reetablerer skovområder og på sigt kan øge småbøndernes indtægtskilder.

SMAG DEM

Du kan smage vaniljen i vores lækre baobab is og købe både vaniljestænger og pulver i vores cafe-butikker og webshoppen.